Infrastruktur

  • Kommunen skal vedligeholde veje, cykelstier og fortove bedre
  • Støj skal bekæmpes, for eksempel ved overdækning af Holbækmotorvejen
  • Kommunen skal presse på for en Metrostation og/eller letbane til Hvidovre Hospital

Det skal være en fornøjelse at bo og færdes rundt i Hvidovre – både for børn og voksne.

Veje og cykelstier skal være i ordentlig stand – hele tiden.

Vi bruger veje og cykelstier hver dag, hvorfor der skal afsættes flere midler, så det bliver en fornøjelse at være lokal bilist, cyklisk og fodgænger i kommunen.

Dette gælder både i hverdagen og i weekenden.

Støj fra den øgede trafik skal bekæmpes.

Trafikstøj er et alvorligt problem for mange borgere.

Støj fra vej-, eller banenettet kan resultere i bl.a. søvnbesvær, stress, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

For at reducere belastningen for Hvidovres veje, har vi en vision om, at der skal anlægges en metro og letbane ved Hvidovre Hospital samt en letbane ved Avedøre Holme.

Fartdæmpende foranstaltninger ved alle skoler og daginstitutioner.

Vores børn er vores fremtid, så dem bør vi værne om. Vi skal kunne aflevere og hente uden bekymringer, og de skal kunne komme til og fra skole uden at sætte livet på spil. Standsning og parkeringsforbud skal indføres i de tidlige morgentimer og i eftermiddagstimerne ved vores skoler. Vi opfordrer generelt til at så mange som muligt går eller cykler til skole og fritidsaktiviteter.

Grøn omstilling.

De Konservative støtter også på det trafikale område en grøn omstilling.

Vi er åbne overfor nye teknologier og mener at kommunen skal have økonomisk ansvarlige mål på området.

En langsigtet plan bør involvere kommunens egen bilpark og støtte private initiativer.

Fokus på Hvidovre som trafikalt knudepunkt.
Hvidovre er et knudepunkt for den offentlige trafik og skal derfor prioriteres.

Vi Konservative vil løbende føre dialog med de rette instanser og søge indflydelse så forbedringer af den kollektive infrastruktur på tværs af byen og til vores nabokommuner, gavner vores borgere mest muligt.

Det skal være let at komme rundt, også når man ikke har egen bil.