Søren Friis Trebbien

1. viceborgmester

Nye visioner - Nye tider

Hvem er Søren Friis Trebbien

Jeg er 53 år, gift med Karin, som jeg har to børn med. Professionelt er jeg ansat som salgschef hos Alstom Danmark, der også er bosiddende her i Hvidovre.

Jeg er født i Hvidovre og har også familie her. En del af min barndom og ungdom har jeg boet udenfor Hvidovre, men jeg flyttede hjem i 1996.

Jeg er formand for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre, og jeg stiller op som spidskandidat og dermed borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg.

Jeg har altid interesseret mig for politik og var politisk aktiv i mine ungdomsår. Da mine børn blev voksne, valgte jeg at blive aktiv igen. Ellers har jeg brugt en del af min fritid på foreningslivet her i Hvidovre. Jeg har blandt andet været formand for Hvidovre Tennis, hvor jeg fortsat er bestyrelsesmedlem, er næstformand i FOF, og jeg er bestyrelse suppleant i aftenskolerådet.

Visioner for Hvidovre!
Hvidovre er en dejlig by, som jeg og mange af jer holder af. Vi må dog sande, at byens renommé ikke er det bedste, det er der desværre nok en grund til. Det skal simpelthen ændres! Som konservativ kender jeg til følelsen af at være stolt af noget, som andre ikke helt forstår. Ligesom holdningen til det at være konservativ er ved at ændre sig til det positive, kan den generelle holdning til Hvidovre også ændres. Vi skal ganske enkelt på charmeoffensiv ved at forbedre kommunen og sætte større visioner for fremtiden.

Som konservativ, mener jeg ikke, at vi skal for gælde os for at opnå vores visionerne. Vi skal hellere tiltrække investorer, der ligesom os vil noget med Hvidovre og ser en lys fremtid for vores by og dens placering. Når vi får idéer, skal vi kunne turde at tænke med store ambitioner. Ambitioner som da Arken blev opført i Ishøj; ambitioner som Høje Taastrup har om at bygge et af Danmarks største vandland, og da de aktivt tog del i opførelsen af verdens meste tilgængelige hus (handicaphus); og store ambitioner, som da København fik opført Royal Arena.

Som spidskandidat og borgmesterkandidat for Hvidovre vil jeg arbejde vedvarende for, at vi får udviklet vores by på en god, sober og anstændig måde. Generelt vil jeg gerne, at Hvidovre bliver en bedre by; både at bo i, som arbejdsgiverkommune og som erhvervskommune. Ved at skabe optimisme og tiltro skaber vi innovation og glæde.

Det kræver samarbejde at udvikle Hvidovre. Det samarbejde bidrager jeg gerne til!

Hvis dette har vækket en interesse eller nysgerrighed over, hvem jeg er, og hvad jeg står for, kan du læse mere på min hjemmeside https://sorenfriistrebbien.konservative.dk/ eller via min facebookside Søren Friis Trebbien – Borgmesterkandidat KV21.

Nye visioner – Nye tider

Jeg hepper på Hvidovre!

Mine vigtigste mærkesager
Visioner og samarbejde
udvikling af Hvidovre—NU
Frihed til at vælge, bl.a.
Skole—offentlig som privat
Hjemmepleje – offentligt som privat
Plejehjem—offentlig som privat
En tryg by for alle
I gadebilledet
Ved stationerne
I vores eget hjem

Styrk økonomien
Trække investeringer til byen
Styrk erhvervslivet

Tina Cartey Hansen

Arbejder for en grøn udvikling af Hvidovre

Tina er 43 år, og bor på Lodsvej med Thomas og deres to børn på 8 og 11 år. Her holder de til i et hus med vilde blomster i forhaven, og plads til leg i baghaven.

I det politiske arbejde vil Tina søge indflydelse ved at samarbejde bredt. Kun på den måde kan vi finde rentable løsninger på vigtige emner som støjbekæmpelse, grøn omstilling, et mere rigt handels- og oplevelsesliv, tidssvarende fritidsfaciliteter m.m.

Tina tror på, at Hvidovre kan blive en bedre by at leve i. Vi skal udvikle byen med respekt for historien, og bevare vores grønne oaser.

Det arbejder Tina for i følgende udvalg og bestyrelser:

Næstformand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget.
Medlem af bestyrelsen for I/S Amager Ressourcecenter (ARC).
Delegeret til generalforsamlingen for I/S Amager Ressourcecenter (ARC).
Medlem af bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).
Medlem af bestyrelsen for Avedøre Fjernvarme.
Medlem af bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarmeselskab AMBA (HFS).
Medlem af bestyrelsen for Strandparken I/S.
Stedfortræder i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.
Medlem af repræsentantskabet for Trafikselskabet Movia og personlig stedfortræder for bestyrelsesmedlem.
Repræsentant i Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A.

Læs mere om Tina her:

https://tinacarteyhansen.konservative.dk/

Silas Fisker

Kenneth Bak

Hvidovre har brug for en stærk Konservativ stemme

Jeg hedder Kenneth Bak. Jeg er 45 år, arbejder med kundeservice og teknisk service, er gift på 17. år og har to drenge på 16 og 19 år. Jeg har boet i Hvidovre siden jeg var 1½ år.

Bedre plads til vores fritidsaktiviteter
Vores sportsklubber mangler plads, både ude og inde. De fysiske rammer halter.
Vi skal være bedre til at vedligeholde, renovere og udbygge vores idrætsanlæg og svømmehaller. Til gavn for alle nu- værende og kommende aktive borgere.

Meget mindre bureaukrati
Vi skal have mere for vores penge.
Vi skal vise rettidig omhu og bruge skattekronerne på en mere klog måde. Vi skal vi blive bedre til at præmiere de initiativer, der kommer fra mange af

de fantastiske frivillige kræfter, der er rundt omkring i vores kommune. De har idéerne, vi støtter op om dem. Kan man selv, så gør det selv. Hvor der er vilje, er der en vej.

Hurtigere ekspedition Sagsbehandlingstiderne på bl.a. bygge- sager i vores kommune, ligger absolut i bunden af alle landets kommuner, og det kan ikke være rigtigt. Vi skal være grundige i arbejdet men ikke lade borgerne vente for længe.

Vi bliver flere og flere
Vi udvikler os som by og vi bliver flere og flere. Der samme gælder byerne omkring os og det presser de store veje omkring os. Mere trafik, mere støj. Vi er en blå og grøn perle i centrum og det skal nydes men uden susen fra den megen trafik der er omkring os. Vi skal kæmpe for at der kommer støjværn og støjdæmpning omkring de store veje, igennem og rundt om vores by.

Jeg vil møde alle borgere i øjenhøjde
Vi skal gøre tingene på en ordentlig måde, og vi skal behandle alle vores bys borgere med stor respekt. Uanset hvilke forskellige vilkår, som de måtte have og hvor de kommer fra.

Jeg er klar til at lytte til alle
Lytte aktivt til borgerne, for at finde individuelle tilpassede løsninger og være lydhøre overfor udfordringer, og ikke bare antage, at vi ved hvad der er bedst og bare pådutte en løsning.

Jeg vil kæmpe for princippet: Se et behov, dæk et behov
Vi er alle et sted i livet, hvor behovene er forskellige. Om det er i de unge år, voksne år eller i seniorlivet, så er der ikke samme facitliste og behov.

Din personlige stemme gør en forskel !
Ved at sætte dit kryds ud for mig, stemmer du på en ærke Hvidovre dreng, som vil alt det bedste for byen og alle borgerne. Krydset, er din tillidserklæring til mig, det jeg står for, og det arbejde som jeg gøre fremadrettet, hvis jeg bliver valgt ind. Jeg vil arbejde for at skabe en endnu mere tryg, rummelig, dynamisk og levende by.

Michael Sabroe

Suppleant

Ordentlighed og omhu

Mit navn er Michael Sabro. En stolt far til fire voksne børn, der alle er vokset op her i Hvidovre og har været aktive spejdere og dyrket sport, pigerne til hest og drengene som roere. Mange års erfaring som mellemleder i det private erhvervsliv.

I flere år har jeg været et engageret medlem af Det Grønne Råd, bestyrelsesmedlem i Hvidovre Hospitals Kollegium samt ledergruppen i vor lokale KFUM spejdergruppe.
I 2020 blev jeg indvalgt i Menighedsrådet i Strandmarkskirken.

Med Ordentlighed og omhu

Jeg stiller op til kommunalvalget som nummer seks på listen for Det Konservative Folkeparti. Jeg er sekretær i bestyrelsen for vælgerforeningen. Jeg har mange mærkesager som jeg vil arbejde hårdt for til gavn for Hvidovre. Jeg brænder for at Hvidovres værdier skal vedligeholdes ordentligt.

Vedligehold vores værdier

Det er synd og skam og spild af borgernes penge at lade kommunens værdier forfalde, som eksempelvis Stevnsbogård i Avedøre nu gør på 6-7 år.
Når vi har et dejligt område som Rebæk Sø, så skal søen altså vedligeholdes så den ikke mudrer til. Ligeledes skal det ikke komme bag på os at Hvidovre Havn sander til. Vi konservative er stadigvæk de eneste med et samlet, konkret bud på en fremtid for havnen. Se mere under fanen Havnen.
Vi konservative er et grønt, borgerligt parti. Vi ønsker miljøet tænkt ind i alle leder i Hvidovres udvikling.

Støj
Støj er et alvorligt problem flere steder i Hvidovre. Tidligere tiders trafikplanlægning (eller mangel på samme) gør at vi har meget støj omkring os. Det skal vi have rettet op på. Jeg vil arbejde for støjvolde og overdækning i og omkring motorveje, jernbane og broen til Amager. Overalt hvor det er muligt.

Miljø
Vi skal også være kreative, kunne vi holde Præstemosebadet åbent hele året, så der også er vinterbademulighed i Hvidovre Nord?

Vi skal tænke grønt
Hvidovre Kommune er den største grundejer her i kommunen. Vi skal tænke grøn energi ind i bygningerne og vi skal tænke genbrug af al den regn, der falder på tagene. Det kan ikke alene betale sig, det er også sund fornuft.

Jeg har erfaring, empati og masser af visioner for det gode Hvidovre liv.
Husk din personanlige stemme tæller.
Jeg stiller op for dig.